Kort Nyt

I dag fjernes 3100 tungt 'øjebæ'

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Det har varet syv år, men nu skal isbryderne Danbjørn og Isbjørn væk fra havnen i Hals. 

Virksomheden Smedegaarden A/S fra Esbjerg vandt et internationalt udbud af Forsvaret og er nu klar til at slæbe de to isbrydere væk.

- Størrelsen er ikke noget nævneværdigt eller anderledes end det, vi normalt har at gøre med. Men der er meget asbest om bord, og så bliver det pludselig en helt anden arbejdsgang. Der er nemlig en masse sikkerhedsmæssige ting, man skal tage hensyn til, siger Morten Smedegaard, der er en af de tre brødre, der ejer Smedegaarden.

Den første af de to isbrydere er klar til at blive slæbt væk en gang ud på eftermiddagen. 

Læs hele historien her:

Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

Hold på hat og briller: Varsel om vindstød op til stærk storm

Søndag aften og natten til mandag kommer der gang i trækronerne i det nordjyske.

Fra søndag aften klokken 21:00 til mandag morgen klokken 09:00 er der varslet om vindstød op til stærk storm på den nordjyske vestkyst.

Det er hele landet, der vil blive ramt af meget blæst, men i Thy, Jammerbugt og Vendsyssel vil den kraftigste vind være. Her kan vindstødene nå op mellem28,5 og 32,6 meter per sekund.

Temperaturerne vil i løbet af dagen ligge lunt for årstiden, idet de vil ligge omkring syv til ti grader.

Grafik: TV2 Vejr

Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

Aalborg Håndbold vinder jævnbyrdig topkamp

Aalborg Håndbold vandt lørdag eftermiddag på hjemmebane med 32-30 over toprivalerne fra Fredericia HK.

I en jævnbyrdig affære var Aalborg Håndbold skarpest i kampens døende minutter, og derfor ligger Aalborg Håndbold nu på en delt førsteplads sammen med GOG.

Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

Redningshelikopter finder nødstedt person i vandet

Lørdag eftermiddag var en redningsaktion i gang ved Skagen, hvor en vinterbader var blevet set i problemer.

Der blev indsat redningsbåde og redningshelikopter i aktionen, og personen blev derefter fundet og er fløjet til sygehuset i Aalborg.

Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

Nordjysk folketingsmedlem skifter til Sjællands Storkreds

Fremover bliver Christian Friis Bach ikke at finde på stemmesedlerne i det nordjyske.

Venstre-politikeren Christian Friis Bach skifter fra Nordjyllands Storkreds til Sjællands Storkreds.

Det skriver politikeren lørdag på sin facebook-profil.

- Det er en beslutning, jeg har tænkt grundigt over. Venstre har taget rigtig godt imod mig og derfor vil jeg gerne stille op, gøre en indsats for Venstre og bakke op om de tre stærke folketingsmedlemmer som Venstre har på Sjælland og de andre gode kandidater, lyder det blandt andet i opslaget.

Christian Friis Bach blev valgt ind i Folketinget ved seneste folketingsvalg i 2022 i Hjørring-kredsen. Dengang var det for Radikale Venstre, men i sommer skiftede han til Venstre.

Christian Friis Bach fik 1489 personlige stemmer ved valget i 2022, men ved næste valg rykker han altså fra Nordjyllands- til Sjællands Storkreds.

Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

Lørdag bliver tørt og med sol flere steder

Lørdag bliver en pæn decemberdag over det meste af Nordjylland. Dagen igennem vil der være en vind fra vest, og der kan opstå byger rundt i hele Nordjylland.

Men størstedelen af tiden vil der være tørt, og solen vil også komme frem over det meste af Nordjylland.

Temperaturerne vil dagen igennem ligge omkring fire til seks grader.

Hør vejrudsigten netop for dit lokalområde herunder:

Vejret tre timer frem
Vejret senere

Herunder kan du se hele vejrudsigten for Nordjylland: