Kort Nyt

Kommune har allerede brugt størstedelen af vinterbudgettet

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Kalenderen siger 6. februar 2024, men selvom vi blot er i begyndelsen af årets anden måned, så er kassen hos Aalborg Kommune ved at være tom. I hvert i fald når der snakkes om snerydning og det afsatte pengebeløb hertil.

Aalborg Kommunes vinterbekæmpelsesbudget er nemlig sat til 24 millioner kroner i 2024. Men efter snestormen i begyndelsen af det nye år og den hårde frost, som har været skyld i glatte veje, så er der altså kun omkring seks millioner kroner tilbage, hvilket svarer til en tredjedel.

Mandagens og tirsdagens snevejr er dog endnu ikke medregnet.

- Det er selvfølgelig en bekymring, og det er en bekymring, jeg også har udtrykt tidligere ved det seneste budgetforlig, lyder det fra rådmand for By og Land i Aalborg Kommune, Jan Nymark Thaysen (V).

Læs mere herunder: 

Nyt offensivt blod til AaB

AaB har onsdag offentliggjort tilgangen af den norske midtbanespiller Isak Hansen-Aarøen.

Den 20-årige nordmand har flere ungdomslandskampe på sit CV, samt en fortid hos Manchester United.

Den unge nordmand er hentet ind på en lejeaftale for resten af sæsonen.

Læs mere om den norske tilgang herunder.

Gerningsmænd på rov

Virksomheden Hobro Rustfri Procesteknik ved Sønder Onsild mødte ind til lidt af et træls syn mandag morgen.

Der havde nemlig været uventet besøg i weekenden, hvor flere gerningsmænd havde haft lange fingre.

I lørdags mellem 20.40 og 23.50 blev der stjålet metalskrot og fire rustfri metalbjælker fra lageret.

Lokalpolitiet Himmerland oplyser, at der er videoovervågning fra stedet, hvor man kan se flere varebiler og gerningsmænd. Politiet forsøger på baggrund af videomaterialet at finde gerningsmændene.

Uheld på motorvejen skabte lang kø

Opdateret 9.49

Onsdag morgen klokken 6:40 skete der et uheld på E45 i sydgående retning mellem Vendsyssel og Nørresundby Nord.

Uheldet skete i venstre spor, hvor to biler kørte sammen.

- Der er ikke sket nogen personskade, sagde politikommissær Torben Arendrup fra Nordjyllands Politi.

Og fortsætter,

- Årsagen til uheldet er fortsat ukendt, og der holder fortsat en bil på ulykkesstedet, sagde politikommissæren.

Uheldet er nu ophævet, og politiet har forladt stedet.

Uheldet medførte kødannelse med en forlænget rejsetid på 10-30 minutter, men køen er nu afviklet.

Risiko for tæt tåge: Her skal bilister være opmærksom

DMI varsler risiko for tæt tåge eller rimtåge flere steder i Nordjylland.

Varslingen gælder fra tirsdag klokken 18.35 til onsdag klokken 9 i både Himmerland, Jammerbugt, Storaalborg og Vendsyssel.

Der er risiko for tæt tåge eller rimtåge med sigtbarhed under 100 meter, og derfor opfordrer DMI bilister til at være ekstra opmærksomme.

'Tæt tåge eller rimtåge kan forårsage en forøget risiko for trafikuheld. Kør forsigtigt, og vær opmærksom på, at transporttiden kan være længere end normalt,' skriver man.

Forbipasserende så synlige flammer i lejlighed: Viste sig at være noget helt andet

En forbipasserende troede, at der var brand i en lejlighed i dronningensgade i Nørresundby. Derfor ringede man hurtigt 112.

Efterfølgende skyndte Nordjyllands Beredskab sig til adressen, hvor den forbipasserende mente at have set synlige flammer i lejligheden.

Det viste sig dog, at der var tale om en bio ethanol pejs, og derfor kunne beredskabet vende og om køre hjem igen med det samme.