Kritik af for få pladser på medicinstudiet
Medicinstudiet på Aalborg Universitet må formentlig endnu engang afvise flere hundrede ansøgere, selv om de fleste nordjyske kommuner er truet af lægemangel.
Universitet forventer nemlig at afvise omtrent 300 kvalificerede ansøgere til uddannelsen.
Udover at skuffe de studerende, der havde håbet på at komme ind på drømmestudiet, kan de mange afvisninger også blive et problem for den almindelige nordjyde, mener dekanen på Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Lars Hvilsted Rasmussen.
- Hvis vi skal dække det behov, der kommer i Nordjylland, med en stigende ældrebefolkning og flere kroniske sygdomme i fremtiden, er vi nødt til at have læger, der ønsker at arbejde og blive i Nordjylland. Og derfor skal de uddannes på Aalborg Universitet, siger han.
Du kan læse hele historien herunder: