Kvinde reddet ud af brændende lejlighed
Opdateres...
Nordjyllands Beredskab er tirsdag aften kørt ud til en bygningsbrand i en lejlighed på Skolegade i Aalborg.
Nordjyllands Politi bekræfter at de er til stede, og på X bekræfter Nordjyllands Beredskab at indsatslederen er til stede.
En 95-årig kvinde er reddet ud lejligheden med alvorlige brandskader, og er kørt på skadestuen, oplyser vagtchef ved Nordjyllands Politi, Karsten Højrup Kristensen. De pårørende er underrettet.
Det vides endnu ikke, hvad der startede branden.