Landin peger på en særlig ting efter skifte
34-årige Niklas Landin har været Aalborg Håndbold-spiller i nogle uger og mærker særligt én forskel efter han er flyttet til byen:
Tonen
Det siger han til Jyllands-Posten.
Han har 'gennemført' håndbold og er nu igang med runde to.
Niklas Landin har vundet alt - både OL, VM, EM, mesterskaber, pokaler og Champions League - så nu handler det om gentagelser.
Efter 10 år i Tyskland skal det nu ske i Aalborg for verdens bedste målmand, og den 34-årige verdensstjerne kan godt mærke forskel på storklubben Kiel og så den nordjyske storklub.
- Det kommer især til udtryk i måden, som spillerne taler til trænere og ledere på – og omvendt. Det er meget anderledes, siger han til JP.dk.
Han nævner som eksempel hvordan cheftræner Stefan Madsen overfor truppen havde misset nogle af de ting, der var foregået i blandt andet omklædningsrummet. Det blev forklaret med smil og åbenhed, og det var det, der ifølge Landin aldrig var sket i Tyskland.
- Stefan har også flere gange været i omklædningsrummet, end jeg er vant til, at træneren er, forklarer han videre.
Aalborg Håndbold indleder formelt set sæsonen med en pokalkamp mod TTH Holstebro i slutningen af måneden.