Lastbil i uheld - formentlig væltet på grund af blæst
En smule vest for Vadum mellem Aalborg og Aabybro på rute 11 - Thisted Landevej - er en lastbil væltet omtrent klokken 7.40.
Det skriver vejdirektoratet på sin hjemmeside.
På X - det tidligere Twitter - fortæller Nordjyllands Politi, at lastbilen formentlig er væltet på grund af blæst, og at der ikke er nogen personskade.
I følge TV2 Nords mand på stedet er der tale om en lastbilchauffør fra Litauen, som kom kørende med sin sættevogn.
Og som man kan se på billedet fra uheldet, er lastbilen væltet ind på en mark tæt derved.
Kl. 0736 anmeldelse om færdselsuheld på Thisted Landevej ml. Vadum og Aabybro. Lastbil væltet formentlig pga blæst. Ingen personskade. Kør forsigtigt. Vagtchefen Nordjyllands Politi #politidk
— Nordjyllands Politi (@NjylPoliti) February 23, 2024