Limfjordsbroen totalspærres
Hvis du gladeligt passerer Limfjordsbroen om natten, skal du være opmærksom fra tirsdag 16. januar 2024 og næsten to uger frem til søndag 28. januar.
Her totalspærres broen nemlig hver nat fra klokken 00.05 til klokken 05.15. Der skal udskiftes og justeres en del af løftemekanismen på broklapperne, hvilket altså kræver en totalafspærring.
Det skriver By og Land i Aalborg Kommune i en pressemeddelelse.
De henviser samtidig bilister til Limfjordstunnellen, mens fodgængere og cyklister henvises til Kulturbroen.