Madlavning gik galt og overboen slog alarm
Torsdag aften gik en gang madlavning galt i en lejlighed i Aalborg. Overboen syntes i hvert fald, det lugtede usædvanligt meget af røg, og der var samtidig røg i opgangen. Derfor blev beredskabet tilkaldt.
- Vi fik sikret, der ikke var nogen skjult brandårsag og fik ventileret røgen ud fra hele bygningen, siger Nicolai Kanstrup, der er indsatsleder hos Nordjylland Beredskab.
Efterfølgende blev forsikringen kontaktet, men der var ifølge Nicolai Kanstrup ingen umiddelbare røgskader i bygningen.