Nordjysk gigant mere end halverer overskuddet
A. Enggaard leverer stadig et overskud på et trecifret millionbeløb, men det er blevet mindre, end det tidligere har været.
I 2022 leverede bygge- og ejendomskoncernen A. Enggard et overskud på hele 358 millioner, men det har 2023 slet ikke kunne leve op til.
Faktisk er årets resultat mere end halveret.
I 2023 endte årets resultat med et overskud på 138,3 millioner kroner efter skat - så det er en markant tilbagegang for den nordjyske gigant.
- Det har været endnu et travlt år, hvor vores dygtige medarbejdere både har afleveret og opstartet en masse spændende projekter på tværs af landet. Som det generelt har været tilfældet i byggebranchen, har det også været et udfordrende år, fortæller Asger Enggaard, der er ejer og administrerende direktør i A. Enggaard Holding, i en pressemeddelelse og fortsætter:
- De høje priser kan mærkes, og det høje renteniveau har besværliggjort markedet for salg og ført til negative værdireguleringer på ejendomme, og det kan selvfølgelig ses på vores resultat, som ligger under det forventede, men dog på et tilfredsstillende niveau set i lyset af de svære markedsvilkår.
I 2023 havde A. Enggaard 80-års jubilæum, og der er flere større projekter på vej i virksomheden.
Eksempelvis er de inde over det nye fodboldstadion i Aarhus, men der har også været store projekter i 2023. Det tæller eksempelvis lejeboliger på Stigsborg Brygge i Aalborg, tilbygning til Novo Nordisk i Hjørring og et stort kontor på Østre Havn i Aalborg.
Og selvom A. Enggard ikke leverede på helt samme høje niveau som tidligere år, så kan du se herunder, hvor familien Enggaard i 2023 placerede sig på listen over de rigeste danskere: