Nordjyske unge fravælger tysk
Antallet af tyskhold på gymnasierne i Nordjylland er faldet med cirka 30 procent siden 2013. Specielt antallet af elever med tysk på A-niveau rasler ned.
På enkelte gymnasier er der under halvt så mange elever med tysk på A-niveau som for 10 år siden.
- De unge vokser op med engelsk som noget helt naturligt, og det gør måske, at det tyske eller det franske kan ryge lidt ud, fortæller Lasse Brunø, der både underviser i tysk på Aalborg Katedralskole Lasse Brunø og er formand for Nordjysk Sprogpanel.
I 2020 lukkede Aalborg Universitet helt ned for at læse tysk. For få ville læse faget.
- Vi er enormt kede af, at vi var nødt til at lukke tysk. Jeg synes, det er ærgerligt, at der ikke er flere, der har lyst til at læse tysk, siger Malene Gram, der er Prodekan for Uddannelse på det humanistiske og samfundsvidenskabelige fakultet på Aalborg Universitet.