Kort Nyt

Nu er det officielt: Aalborg Håndbold henter forstærkning

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Så sent som i går kunne TV2 Nord fortælle om rygtet af skiftet. 

I dag er det så officielt. 

Aalborg Håndbold henter den svenske håndboldspiller Jack Thurin til klubben. 

Det skriver klubben i en pressemeddelelse. 

Den 24-årige højre back har skrevet under på en tre-årig kontrakt med den nordjyske klub og skifter fra portugisiske FC Porto. 

- Selvom jeg kun har været i Porto en sæson, så var der ingen tvivl hos mig da jeg hørte om interessen fra Aalborg Håndbold, for det er en klub jeg rigtig gerne vil skifte til. Holdet har været i toppen af den danske liga i flere år, ligesom man er næsten fast deltager i Champions League, og har en stærk fanbase i en velbesøgt arena, lyder det fra Jack Thurin.

Svenskeren scorede i sin sidste sæson hos FC Porto 220 mål, er noteret for 11 A-landskampe og 17 scoringer for Sverige.

- 220 mål i den seneste sæson taler for sig selv, og vi glæder os derfor meget til at se ham i den rød-hvide trøje, ligesom vores mange fans godt kan se frem til en venstrehåndet skytte, der bliver endnu en spændende og målfarlig profil på højre back, siger Aalborg Håndbolds direktør Jan Larsen.

Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

AaB hiver ny chef ind fra landshold

Med et blandet CV træder nu en ny person ind som chefanalytiker i AaB.

Det bliver nemlig 32-årige Nichlas Ørbæk Knudsen, der er ansat på posten, og han tager over for tyske Fynn Cedric Bach. Det skriver AaB i en pressemeddelelse.

Tyskeren valgte selv at stoppe i klubben til nytår og satte derfor AaB i gang med en ansættelsesproces.

- Flere dygtige kandidater har været i spil, men ret hurtigt var vi alligevel overbeviste om, at Nichlas Ørbæk Knudsen ville være den rigtige person for os, og vi er glade for, at Nichlas fra januar indtræder som chefanalytiker i staben omkring Superligatruppen, ligesom Nichlas som noget nyt også vil være overordnet ansvarlig for analysedelen på AaB Akademiet, fortæller AaB’s sportsdirektør James Gow.

Nichlas Ørbæk Knudsen er hentet ind fra kvindelandsholdet, hvor han i det seneste år har været analytiker. Tidligere har han også været tilknyttet AGF's kvindehold i flere forskellige roller - det har både været som analytiker, assistenttræner og cheftræner.

Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

Nordjysk kommune får millioner til kystsikring

Statens Kystpulje afsætter i alt 150 millioner kroner til otte projekter, som er truet af både oversvømmelser og erosion.

Et af de projekter ligger i Hjørring Kommune, hvor der er givet 6,3 millioner til sandfordring på kommunens vestvendte kyst, nærmere bestemt sandfodring på samlet 8,8 kilometer erosionsramt strækning, primært ved sommerhusområderne Nr. Lyngby, Mårup, nord for Lønstrup fra Harrerenden til Udemarken og ud for Nørlev-Skallerup-området.

Læs mere herunder:

Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

Gravede gasledning over ved et uheld

I forbindelse med noget gravearbejde skete der en såkaldt smutter fredag morgen.

Det fortæller Nordjyllands Politis vagtchef Thomas Ottesen.

Det betød, at der pludselig var brud på en gasledning på Møllebakken i Hobro. Politiet fik anmeldelsen ind klokken 8:20 og kørte derefter derhen og afspærrede området i en kortere periode, indtil alt var under kontrol.

Der var ifølge vagtchefen arbejderne selv, der kontaktede nogle teknikere, som kom for at fikse problemet. Der blev ikke antændt gas i forbindelse med episoden, og ingen personer er kommet til skade.

Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

Aalborg Zoo får ny unge

Der er en ny unge på vej i Aalborg Zoo. Orangutangen Ruti er nemlig gravid.

Det oplyser Aalborg Zoo på sin Facebook-side.

I foråret blev det vurderet, at Ruti var klar til at blive drægtig, og derfor stoppede dyrepasserne med at give hende p-piller. Her et halvt år senere står det nu klart, at Ruti venter en unge til sommer.