Nu er det slut: Nordjyske stopper løssalg
De to printaviser, Nordjyske og Læsø Posten, kan ikke længere købes som løssalg.
Det er en realitet, efter Det Nordjyske Mediehus har meldt ud, at de stopper salget.
Ifølge kommerciel direktør Martin Sander er valget truffet for at bidrage til den grønne omstilling.
- Vi vil fortsat skulle bringe andre produkter ud til forhandlere og abonnenter. Men løssalget skaber isoleret set for meget spild. Det kan vi ikke længere forsvare, udtaler Martin Sander til Det Nordjyske Mediehus.