Kort Nyt

Nu reagerer folketingspolitikere på sparerunde

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

- Det er vanvittigt og jeg er dybt forundret, lyder det blandt andet fra Mette Thiesen, der er sundhedsordfører for Dansk Folkeparti.

Der er varslet en massiv fyringsrunde på Aalborg Universitetshospital og på Regionshospitalet i Hjørring. I alt skal der nedlægges 229 stillinger, der enten er fyringer eller omplaceringer. Det fortalte TV2 Nord tidligere onsdag. 

Og den nyhed har fået flere folketingspolitikere til at reagerer. 

- Jeg forstår virkelig godt frustrationen, både blandt borgerne i Nordjylland, men også blandt personalet, konstaterer Flemming Møller Mortensen (S).

- Jeg er meget forundret over de ret massive besvarelser, man har i Region Nordjylland. Det kommer vi også til at følge meget tæt, og vi kommer også til at gå til ministeren, fordi hun måske kan svare på, at vi nu igen ser en region, hvor man både sparer på kernevelfærd, og hvor det ikke ser ud til at gå særlig godt, påpeger Mette Thiesen.

Uheld i tunnelen - bil og lastbil i uheld

I sydgående retning er det lige nu trængt med plads i Limfjordstunnelen, da både en lastbil og bil er havareret.

Det skriver Vejdirektoratet på sin hjemmeside.

Her fremgår det, at man kan passerer med forsigtighed, da politiet er til stede og dirigerer trafikken.

Opdateres...

To vil være S-spidskandidat i regionen

En urafstemning blandt Socialdemokratiets nordjyske medlemmer skal nu afgøre, hvem der bliver partiets spidskandidat til regionsrådsvalget om et år.

To kandidater havde på forhånd meldt sig på banen. Regionsbestyrelsen valgte at sætte en ekstra frist med mulighed for at stille op, men det førte ikke til nye forslag.

Derfor står urafstemningen efter et ekstraordinært repræsentantskabsmøde mandag aften nu mellem den nuværende gruppeformand i regionsrådet, Mogens Nørgård, der også er 2. næstformand i regionsrådet, og Hjørrings mangeårige borgmester, Arne Boelt. 

Arne Boelt sidder ikke i regionsrådet i dag, men er medlem af byrådet i Hjørring, som han forlader ved valgperiodens udløb næste år.

Urafstemningen varer frem til 1. december, oplyser Preben Dahlgaard, der er formand for Socialdemokratiet i  Nordjylland.

Den ny spidskandidat afløser den mangeårige regionsrådsformand Ulla Astman, der har forladt politik.

TV2 Nords første direktør er død

Bent Bjørn er afgået ved døden, 78 år gammel.

Det bekræfter flere kilder overfor TV2 Nord.

Bent Bjørn var TV2 Nords første direktør, og han stod derfor med den specielle og svære opgave at bygge en hel TV-station op fra grunden. Rollen som direktør bestred han frem til 2005, og han blev senere valgt til kommunalbestyrelsen på Læsø.

Her var han opstillet for Læsølisten, men han valgte at blive løsgænger senere hen.

Tidligere havde han været journalist på blandt andet Berlingske Tidende og Aalborg Stiftstidende, inden han fik posten som direktør på TV2 Nord.

Folketingsmedlem bliver kandidat til kommunalvalget

Tirsdag skal amerikanerne til valg mellem Kamela Harris og Donald Trump, men herhjemme i vores egen andedam er der lidt over et år til kommunalvalget.

Og mandag afslører Moderaterne, at der i Nordjylland kommer til at være en stor profil i partiet på stemmesedlen.

Mohammad Rona, der er næstformand i partiets folketingsgruppe, stiller nemlig op i som kandidat i Aalborg Kommune.

- Kommunalpolitik er rødderne i vores demokrati. Derfor er jeg rigtig tilfreds med, at vi med godt et år til valget melder os klar med det første hold kandidater. Og flere vil komme til frem imod valget. Det vidner om, at Moderaterne er en blivende kraft i dansk politik, siger Lars Løkke Rasmussen i pressemeddelelsen.

For det nordjyske bliver der ikke afsløret flere kandidater, men i Frederikshavn er det tidligere kommet frem, at den mangeårige tophåndboldtræner Morten Arvidsson bliver kandidat i kommunen.

I alt har Moderaterne nu 97 kandidater klar til sit første kommunalvalg, men partiet har 28 kandidater på listen, som allerede nu sidder i forskellige byråd. De er af den ene eller anden årsag skiftet parti i løbet af denne valgperiode.