Spøgelsesbilist kørte 12 kilometer og endte i rabatten
En 74-årig mand fra Himmerland blev natten til torsdag anholdt, da han havde kørt cirka 12 kilometer på motorvej E45 mod syd i det nordgående spor.
Politiet havde altså gøre med en spøgelsesbilist.
Politiet modtog den første anmeldelse 20 minutter over midnat fra en bilist på motorvejen, som havde bemærket manden. Det skete omkring afkørsel 28 ved Skalborg. Da den 74-årige nåede ned til afkørsel 30 ved Støvring, forsøgte han at vende rundt, men endte ud i rabatten, hvorfra en patrulje anholdte manden.
Den 74-årige mand er blevet testet for alkohol og egnethed til at køre. Der var ikke tegn på alkohol i blodet. Manden er sidenhen blevet løsladt, dog ikke med alle ejendele:
- Vi har inddraget hans kørekort, og konfiskeret hans køretøj med henblik på konfiskation, fortæller vagtchef Jesper Sørensen.
Manden er blevet sigtet for vanvidskørsel, da han er kørt imod retningen på motorvejen. Indtil videre har der ikke været meldinger om, at manden har været til fare for andre trafikanter.