Svensker rygtes til Aalborg Håndbold
Ifølge det portugisiske medie OJOGO kan den svenske højre back Jack Thurin være på vej til Aalborg Håndbold.
Med afgangen af Lukas Sandell er der en mulig ledig plads på højrebacken hos nordjyderne.
Tilbage har klubben nu Martin Larsen, Mads Hoxer og den unge Christian Termansen på den position.
Men nu kan der være forstærkning på vej.
Jack Thurin skiftede til portugisiske FC Porto til sæson 22/23, men ifølge mediet har Aalborg Håndbold betalt svenskerens opsigelsesklausul og købt ham.