Tabt gods på E45
Der er i skrivende stund tabt gods på E45 fra Aalborg mod Nørresundby mellem afkørsel 27 Aalborg C og afkørsel 26 T.H. Sauersvej.
Derfor opfordrer Vejdirektoratet til at man passer på.
- Vejhjælp er på vej, skriver man.
Der er i skrivende stund tabt gods på E45 fra Aalborg mod Nørresundby mellem afkørsel 27 Aalborg C og afkørsel 26 T.H. Sauersvej.
Derfor opfordrer Vejdirektoratet til at man passer på.
- Vejhjælp er på vej, skriver man.
I forbindelse med noget gravearbejde skete der en såkaldt smutter fredag morgen.
Det fortæller Nordjyllands Politis vagtchef Thomas Ottesen.
Det betød, at der pludselig var brud på en gasledning på Møllebakken i Hobro. Politiet fik anmeldelsen ind klokken 8:20 og kørte derefter derhen og afspærrede området i en kortere periode, indtil alt var under kontrol.
Der var ifølge vagtchefen arbejderne selv, der kontaktede nogle teknikere, som kom for at fikse problemet. Der blev ikke antændt gas i forbindelse med episoden, og ingen personer er kommet til skade.
Der er en ny unge på vej i Aalborg Zoo. Orangutangen Ruti er nemlig gravid.
Det oplyser Aalborg Zoo på sin Facebook-side.
I foråret blev det vurderet, at Ruti var klar til at blive drægtig, og derfor stoppede dyrepasserne med at give hende p-piller. Her et halvt år senere står det nu klart, at Ruti venter en unge til sommer.
Bilister i Hjørring Kommune skal være ekstra opmærksomme i trafikken fredag morgen.
Vejdirektoratet melder nemlig om pletvis isglatte veje. Fra morgenstunden er der dog blevet saltet flere steder.
Fredag vil det overvejende være skyet og tørvejr.
Det oplyser TV2's vejrvært Jens Ringgård Christiansen. Hen mod aftenen kan det dog dryppe en visse steder.
Se hele vejrudsigten herunder:
Det kræver en vis frækhed, at bryde ind i et hus. Men det kræver nok en overordentligt stor portion af det, hvis man regner med, at dem man begår indbrud hos, agter at betale ens bøde.
Om det er, hvad en indbrudstyv i Aalborg har tænkt, er uvist.
Ikke desto mindre har tyven efterladt en bøde, da vedkommende begik indbrud i et hus på Lektorvej.
Tyven er kommet ind af en hoveddør i et hus, der er ved at blive renoveret, og har stjålet både madvarer, tøj og værktøj, inden vedkommende forlod stedet igen.
Men på stedet blev der i hvert fald efterfølgende fundet en bøde, der muligvis tilhører tyven, skriver politiet i deres døgnrapport.