Træ væltet på motorvej efter lynnedslag
Der ligger i skrivende stund et træ på E45 i sydlig retning ved afkørsel 18 ved Vodskov. Træet er ifølge politiet formentlig væltet efter et lynnedslag og voldsomt regnvejr.
Det oplyser vagtchef ved Nordjyllands Politi Karsten Højrup.
Han oplyser desuden, at første vognbane er spærret af træet, og at der ikke er nogle biler, der er kørt ind i træet.
Har du set eller hørt noget?
Denne historie er blevet til på baggrund af et tip fra en bruger.
Hvis du har en historie, du synes, vi skal kigge nærmere på, så klik herunder og send en mail til redaktionen.
Politiet er i skrivende stund fortsat til stede med en tavlevogn, og Vejdirektoratet er underrettet og sender et mandskab til at fjerne træet hurtigst muligt.
Samtidig er både politi og beredskab til stede ved Nerudas Alle i Aalborg Øst, hvor der er ild i et tag efter endnu en lynnedslag. Du kan læse mere om det her.