Ukrainere fik fri til at se Zelenskyj-tale
Mandag holdt Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, tale i København.
Ukrainske Valentyna Skovohods hverdag er vendt fuldstændig på hovedet.
For bare halvandet år siden boede og arbejdede hun i Ukraine, men da krigen brød ud, måtte hun flygte til Danmark med sin datter og sit barnebarn.
Her arbejder hun som køkkenmedhjælper hos HimmerLand Golf og Spa Resort i Gatten.
Mandag bruges pausen her på, sammen med sine to ukrainske kollegaer, at se Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, tale i København i forbindelse med Danmarks donation af 19 F16-fly.
- Det er selvfølgelig spændende at se det, men det er også en trist situation, siger Inna Davydenko, der har været bosat i Nordjylland i 13 år.
Én af de ting, Volodymyr Zelenskyj brugte talen på, var at takke for danskernes hjælp til det ukrainske folk.
Et af de steder, der har gjort en stor indsats i forbindelse med modtagelsen af de ukrainske flygtninge er i Vesthimmerland Kommune.
De er nemlig én af de kommuner i Nordjylland, der har taget imod allerflest ukrainere i forbindelse med krigen.
- Her i Vesthimmerland var der mange ukrainere i forvejen. De er nogle fantastiske mennesker. Og vi er glade for dem, fordi de integrerer sig i vores samfund, siger Per Bach Larusen, der er borgmester i Vesthimmerland Kommune.
Lige nu har kommunen 271 ukrainere boende.