Droner fløj for tæt på militært anlæg
Tirsdag formiddag blev Nordjyllands Politi kontaktet to gange af militærpolitiet ved Flådestationen Frederikshavn, som kunne fortælle, at der fløj droner for tæt på flådestationen.
Der er særlige restriktioner for droneflyvning, når der er tale om et militært anlæg. I en bestemt zone er det forbudt at flyve med drone, hvilket skete for begge tilfælde tirsdag. Hændelserne er dog ikke noget, politiet forventer at gøre mere ud af.
De to tilfælde skete uafhængigt af hinanden. I det første tilfælde var det en ejendomsmægler, der fløj dronen for at tage billeder af et hus. I det andet tilfælde fandt politiet ikke frem til dronepiloten, som ellers kunne have stået til at modtage en bøde.
Det er langt fra første gang, at politiet er kaldt til episoder som disse. Faktisk var man flere gange ude og opfordrer folk til at sætte sig ind i reglerne sidste år.