Jesper Grønkjær vinder årets Guld Harald
Mandag aften blev den prestigefyldte pris "Guld Harald" overrakt ved Arena Nord i Frederikshavn samtidig med, at årets Cup No. 1 begyndte.
Det blev den tidligere fodboldspiller Jesper Grønkjær, der løb med hæderen.
- Det betyder enormt meget. Specielt fordi meget af mit ophav jo er i Nordjylland - godt nok lidt mere i vest ved Thisted, men Frederikshavn minder jo meget om de omgivelser, jeg selv kommer fra. Altså en mindre klub, hvor man ligesom skulle til noget større for at drive det videre ud i verden.