Læsøfærgen sejler igen
Læsøfærgen sejler igen frem og tilbage mod den velbesøgte sommerø i Kattegat. Det sker efter afslysninger både søndag og mandag.
- Vi er stadig på vej til Læsø, og heldigvis går der en færge igen, siger Jette Haastrup, der mandag morgen venter på færgen fra Frederikshavn til Læsø.
Mandag morgen måtte Læsøfærgen aflyse afgange til og fra øen i Kattegat på grund af det kraftige juli-blæsevejr.
Det galdt blandet anden afgang fra Frederikshavn mod ferieøen klokken 09.50, som Jette Haastrup skulle have været med. I stedet for at bruge det første af ferien på Læsø, måtte hun i stedet tage sig til takke med en plads forrets i køen.
- Det gør ikke spor. Det er hyggeligt, vi sidder i første række og kan se bilerne og regnen komme, så det er godt nok, siger Jette Haastrup.
Søndag aften måtte Læsøfærgen også aflyse de sene afgange på grund af kraftig vind, og vinden har også været kraftigere søndag end normalt i julimåned. Faktisk er det den kraftigste julivind i 25 år.
På havnen i Frederikshavn har de også mærket vinden ruske mandag morgen, men selvom det betød en forlænget rejsetid for Jette Haastrup, så har de holdt sommerhumøret højt.
- Det er meget hyggeligt, men det plejer at være lidt barskt vejr i den uge, vi tager herop, så vi er ikke overraskede. Vi har spil med og gode frokostboller, så vi kan klare en hver situation. Nu glæder vi os bare til at have ferie, siger Jette Haastrup.