Ole er stadig forsvundet: Nu er der ekstra hjælp
67-årige Ole fra Sæby har været forsvundet siden Grundlovsdag.
I knap seks døgn har man ledt efter 67-årige Ole fra Sæby, der sidst blev set på Barfredsvej i Frederikshavn.
Seneste status en lille uge efter hans forsvinden, er, ifølge Nordjyllands Politi, fortsat uændret: Han er forsundet.
Derfor er organisationen Missing People nu koblet på sagen. Det oplyser Kanal Frederikshavn.
Organisationen kontaktet af de pårørende, som ønskede at Missing People skulle hjælpe til med at lede efter Ole. Ifølge Kanal Frederikshavn er Missing People ikke begyndt at lede efter Ole, da de først skal sætte sig helt ind i sagen.
SIGNALEMENT
Den 67-årige mand beskrives som:
185 cm høj og med en spinkel kropsbygning.
Gråt og langt hår samt stort skæg.
Var på forsvindingstidspunktet formentlig iført gul cykeltrøje og mørkeblå cowboybukser.
Hans fornavn er Ole.
Organisationen hjælper med at lede efter forsvundne personer landet rundt, hvor de også støtter de pårørende undervejs.
Politiet opfordrer stadig til, at man holder øje med Ole. I weekenden henvendte 15 mennesker sig til politiet om Oles forsvinden.
Status i dag er desværre, at 67-årige Ole, som vi eftersøger, endnu ikke er fundet. Derfor: Hold fortsat øje og ring til os på tlf. 114, hvis du har oplysninger om, hvor Ole kan være. Ole er sidst set i Frederikshavn.#politidkhttps://t.co/etZWv9p5Bm
— Nordjyllands Politi (@NjylPoliti) June 11, 2024