Rema 1000-røver i tennissokker tilstår
Nu er røveren blevet varetægtsfængslet i fire uger ved Retten i Aalborg, bekræfter anklager Anette Abildgaard over for TV2 Nord.
- Han erklærede sig skyldig, men kærede fængslingen, forklarede anklageren yderligere.
Gerningsmanden, der var iført tennissokker og H20-klipklapper under røveriet, tilstod altså forholdene i grundlovsforhøret, hvor han med en kniv truede den unge Rema 1000-medarbejder til at udlevere 1.500 kroner.
Fængslingen var han dog ikke enig i.
Anette Abildgaard siger derudover, at manden havde forklaret i retten, at han er spilafhængig. Og da han havde en gæld på 3.000 kroner, og udbyttet fra Rema 1000 derfor ikke var nok, besluttede han sig for at forsøge at gamble sig op til de 3.000 kroner.
Det lykkedes ikke, og han tabte i stedet alle pengene.