Røveri på restaurant: Medarbejdere fik peberspray og slag
Søndag klokken 22.45 modtog Nordjyllands Politi en anmeldelse om et røveri på en restaurant i Lodsgade i Frederikshavn.
Restauranten var lukket, men den 33-årige indehaver og en medarbejder på 17 år, sad i baglokalet, da fire maskerede mænd gik ind via bagdøren.
De maskerede mænd brugte peberspray mod ofrene, og tildelte slag til begge medarbejdere, mens de forlangte penge.
Gerningsmændene tog blandt andet noget beklædning, parfume, en mobiltelefon samt et mindre kontantbeløb, hvorefter de forsvandt fra stedet.
Kort tid efter anholdte Nordjyllands Politi dog to personer i sagen. En 22-årig og en 23-årig mand, der begge har bopæl i Aalborg.
Læs mere her.