Søger vidner til indbrud
Nordjyllands Politi søger vidner til et indbrud i Kvissel, der er sket mellem onsdag klokken 17.00 og torsdag klokken 15.00.
Det skriver Kanal Frederikshavn.
Indbruddet skete på Vestermarksvej, og ifølge politiet er der stjålet en minkpels, fire Kaj Bojesen-figurer, sølvtøj, et Apple-tv, tre lysestager og kontanter.
Der er også blevet stjålet en racercykel, der dog blev fundet i en nærliggende hæk.
Hvis du har set noget usædvanligt i området i tidsrummet, kan du kontakte Nordjyllands Politi på 1-1-4.