Holdkammerat til Messi skifter til nordjysk klub
22-årige angriber Shanyder Borgelin er ny mand i Vendsyssel FF. Det offentliggør klubben onsdag.
Vendelboerne henter angriberen på en treårig kontrakt fra Inter Miami, hvor han har delt omklædningsrum med selveste Lionel Messi.
- At tiltrække en spiller fra en stor klub i USA vidner om, at vi har gang i noget godt i det nordjyske, udtaler sportsdirektør Christian Larsen.
- Shanyder er en stor angriber på 196 centimeter, som samtidig har fart i fødderne, en enorm fysik og fine færdigheder, tilføjer han.
Det forventes at Shanyder starter træning i Vendsyssel FF indenfor et par uger, når skiftet og tilladelser er faldet endeligt på plads.