Motorcyklist påkørt af bil: Han er udenfor livsfare
Opdateret: Den 18-årige mand er uden for livsfare, oplyste vagtchefen hos Nordjyllands Politi mandag morgen.
Søndag eftermiddag er en 18-årig mand på en motocross maskine blevet påkørt af en personbil på Hestbækvej syd for Farsø.
Det fortæller vagtchef ved Nordjyllands Politi Thomas Ottesen.
- Den 18-årige kørte ud på landevejen fra en markvej, oplyser han.
Den tilskadekomne har ifølge vagtchefen synlige brudskader og er kommet alvorligt til skade. Han kan dog ikke komme med yderligere informationer omkring den unge mands tilstand.
- Han blev kørt med traume og eskorte fra stedet, oplyser vagtchefen dog.
Der blev tilkaldt en bilinspektør, som skal klarlægge de nærmere omstændigheder. Han har netop afsluttet arbejdet derude ifølge vagtchefen.
De pårørende er underrettet.