Kort Nyt

Tidligere politiker dømt for at have krænket unge piger

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Tre måneders betinget fængsel og en måneds ubetinget.

Det er dommen, som den 76-årige erhvervsmand og tidligere lokalpolitiker har fået mandag i retten i Hjørring efter at være tiltalt for flere gange i 2021 at have krænket en ung piges blufærdighed på den ejendom, som han sammen med sin hustru udlejer til en lokal rideskole.

Den 76-årige mand har nægtet alle forhold og tager sig nu betænkningstid med hensyn til at modtage dommen. 

Ifølge anklageskriftet var manden tiltalt for at have spurgt ind til pigens sexliv, mens han også skulle have ført sin hånd ned over hendes bagdel.

Derudover har han spurgt den unge pige, om han skulle købe en dildo til hende.

Udover blufærdighedskrænkelse var manden også tiltalt for at være i besiddelse af børnepornografi.

Læs mere om det her: 

Fabrik evakueret efter brand

Tirsdag morgen modtog Nordjyllands Beredskab en alarm om en brand i en industribygning på Letvadvej i Aalborg.

- Et skæresæts iltflaske og acetylenflaske var brudt i brand. Vi fik dem hurtigt slukket og lagt acetylenflasken i et vandbad, siger indsatsleder Frank Winther fra Nordjyllands Beredskab.

Indsatslederen oplyser, at en acetylenflaske kan være farlig, fordi der kan opstå en kemisk proces i flasken ved stød eller varmepåvirkning. En medarbejder på fabrikken med kendskab til behandling af acetylenflasker er tilsendt for at fjerne den, når den ikke længere udgør en risiko.

Acetylen er en gasart, der bruges i industrien. Blandt andet som på fabrikken, hvor branden opstod, hvor acetylen bruges til at skære igennem metal.

- Bygningen har ikke lidt skade af branden, da den ikke nåede at brede sig og hurtigt blev slukket, siger indsatsleder Frank Winther fra Nordjyllands Beredskab.

Uheld i tunnelen - bil og lastbil i uheld

I sydgående retning er det lige nu trængt med plads i Limfjordstunnelen, da både en lastbil og bil er havareret.

Det skriver Vejdirektoratet på sin hjemmeside.

Her fremgår det, at man kan passerer med forsigtighed, da politiet er til stede og dirigerer trafikken.

Opdateres...