Kort Nyt

Bliver gjort våd: Ændringer i Vildmosen skal tiltrække både dyr og mennesker

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

I 100 år har Store Vildmose været en drænet mose. Men nu bliver 345 hektar af Store Vildmose gjort våd. 

Det betyder altså, at det store areal igen bliver til mose-natur.

- Vi står midt i både en biodiversitetskrise og en klimakrise, som vi skal have løst, lyder det fra miljøminister Magnus Heunicke (S).

Projektet er et såkaldt lavbundsprojekt, der skal gavne klimaet, men som også er en gevinst for biodiversiteten og friluftslivet i området.

Foto: Per Frank Paulsen / TV2 Nord

- Udtagning af lavbundsjorde er et vigtigt greb, hvor vi på én gang mindsker CO2-udledningen fra området og giver plads til, at der på sigt kan udvikle sig en mangfoldig natur, siger miljøministeren. 

Udover fordelene ved miljøet, kan projektet også komme dyre-interesserede nordjyder til gode. 

- Forhåbentlig vil moser og enge kunne blive ynglested for engfugle som vibe og dobbeltbekkasin. Men også flokke af gæs og svaner vil kunne bruge området som hvileplads, siger Magnus Heunicke.

Planen er, at der skal laves stisystemer, så man kan komme ud og se mose-naturen vende tilbage. 

Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

Nordjysk kommune får millioner til kystsikring

Statens Kystpulje afsætter i alt 150 millioner kroner til otte projekter, som er truet af både oversvømmelser og erosion.

Et af de projekter ligger i Hjørring Kommune, hvor der er givet 6,3 millioner til sandfordring på kommunens vestvendte kyst, nærmere bestemt sandfodring på samlet 8,8 kilometer erosionsramt strækning, primært ved sommerhusområderne Nr. Lyngby, Mårup, nord for Lønstrup fra Harrerenden til Udemarken og ud for Nørlev-Skallerup-området.

Læs mere herunder:

Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

Gravede gasledning over ved et uheld

I forbindelse med noget gravearbejde skete der en såkaldt smutter fredag morgen.

Det fortæller Nordjyllands Politis vagtchef Thomas Ottesen.

Det betød, at der pludselig var brud på en gasledning på Møllebakken i Hobro. Politiet fik anmeldelsen ind klokken 8:20 og kørte derefter derhen og afspærrede området i en kortere periode, indtil alt var under kontrol.

Der var ifølge vagtchefen arbejderne selv, der kontaktede nogle teknikere, som kom for at fikse problemet. Der blev ikke antændt gas i forbindelse med episoden, og ingen personer er kommet til skade.

Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

Aalborg Zoo får ny unge

Der er en ny unge på vej i Aalborg Zoo. Orangutangen Ruti er nemlig gravid.

Det oplyser Aalborg Zoo på sin Facebook-side.

I foråret blev det vurderet, at Ruti var klar til at blive drægtig, og derfor stoppede dyrepasserne med at give hende p-piller. Her et halvt år senere står det nu klart, at Ruti venter en unge til sommer.

Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

Sådan bliver fredagsvejret

Fredag vil det overvejende være skyet og tørvejr.

Det oplyser TV2's vejrvært Jens Ringgård Christiansen. Hen mod aftenen kan det dog dryppe en visse steder.

Se hele vejrudsigten herunder:

Vejret tre timer frem
Vejret senere