Kort Nyt

Intens jagt efter Mærsks tabte kanyler

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

30 frivillige med detektorer gik søndag på jagt efter de formentlig sidste kanyler på stranden ved Rødhus.

Hele 46 containere røg over bord fra skibet Mayview Mærsk under stormen Pia i december. 

Det betød, at alt fra køleskabe til sikkerhedssko skyllede ind på stranden. Men det var ikke det eneste. For der blev også fundet kanyler. Og det kan være farligt, hvis de ikke bliver fjernet. 

Derfor tog to nordjyske dektektor-foreninger i dag affære - og gik på jagt efter nålene.

Vi har haft en ordentlig strandrensning i gang, så vi tror ikke rigtig, der er alverden tilbage

Thomas Duurloo Stevnsholm, strandfoged

Hjælper badegæster

Et af medlemmerne var Martin Egebak, der tog turen fra Vrensted til stranden ved Rødhus for at lede efter nåle på stranden.

- Vi har jo midlerne, i sådan en forening som vores, til at finde det, som ikke er synligt, siger detektorføreren Nordjysk Detektorforening.

Sammen med 30 andre detektorfører har han meldt sig frivilligt til at fjerne nålene fra stranden.

- De her nåle er jo farlige for de badende og for børn på stranden. Vores medlemmer har jo børn, der tager til stranden. Derfor vil vi gerne hjælpe Jammerbugt Kommune med at få de her farlige ting væk fra stranden, siger formanden for Nordjysk Detektorforening, Martin Sonne-Schmidt.

Omkring 30 detektorførere var mødt op for at hjælpe til i kanylejagten. Foto: Tommy Hald

Næsten intet tilbage

Siden december er der løbende skyllet container-indhold i land på strandene ved Jammerbugten. Og lige siden har frivillige sammen med kommunen, ryddet op på stranden.

Så selv om mange detektorfører altid håber på en god 'fangst'. så burde der denne søndag ikke være meget tilbage.

- Vi tror og håber ikke, de rigtig finder noget. Vi har haft en ordentlig strandrensning i gang, så vi tror ikke rigtig, der er alverden tilbage, siger strandfoged Thomas Duurloo Stevnsholm.

De her nåle er jo farlige for de badende og for børn på stranden

Martin Sonne-Schmidt, formand, Nordjysk Detektorforening

Kanylerne er farlige

Netop dét faktum, at jagten drejer sig om spidse nåle gør, at kommunen er ekstra opmærksom på at få dem fjernet.

- De er jo bange for at træde i dem og få dem op i foden. Der er mange følelser på spil i det, så derfor er det rart, at vi er helt sikker på, at vi har fået dem fjernet, siger miljøkonsulent Bettina Brøndum Andersen fra Jammerbugt Kommune.

- Vi har jo midlerne, i sådan en forening som vores, til at finde det, som ikke er synligt, siger Martin Egebak. Foto: Tommy Hald

På trods af den massive oprydning tidligere dukker der alligevel nåle op denne søndag på stranden ved Rødhus. Samtidig er det også uvist, om der ligger flere nåle ude på havbunden, som venter på at skylle i land.

- Mærsk har fundet 17 containere - inklusiv dem, der strandede i julen. Så det skrider også fremad, så der er mindre sandsynlighed for, at der kommer mere ind, siger strandfoged Thomas Duurloo Stevnsholm.

I alt lykkedes det for de to detektorforeninger at finde 10 nåle under søndagsjagten.

VIDEO: Følg de frivilliges jagt på kanyler:

VIDEO: Mette Nielsen

Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

Hold på hat og briller: Varsel om vindstød op til stærk storm

Søndag aften og natten til mandag kommer der gang i trækronerne i det nordjyske.

Fra søndag aften klokken 21:00 til mandag morgen klokken 09:00 er der varslet om vindstød op til stærk storm på den nordjyske vestkyst.

Det er hele landet, der vil blive ramt af meget blæst, men i Thy, Jammerbugt og Vendsyssel vil den kraftigste vind være. Her kan vindstødene nå op mellem28,5 og 32,6 meter per sekund.

Temperaturerne vil i løbet af dagen ligge lunt for årstiden, idet de vil ligge omkring syv til ti grader.

Grafik: TV2 Vejr

Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

Aalborg Håndbold vinder jævnbyrdig topkamp

Aalborg Håndbold vandt lørdag eftermiddag på hjemmebane med 32-30 over toprivalerne fra Fredericia HK.

I en jævnbyrdig affære var Aalborg Håndbold skarpest i kampens døende minutter, og derfor ligger Aalborg Håndbold nu på en delt førsteplads sammen med GOG.

Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

Redningshelikopter finder nødstedt person i vandet

Lørdag eftermiddag var en redningsaktion i gang ved Skagen, hvor en vinterbader var blevet set i problemer.

Der blev indsat redningsbåde og redningshelikopter i aktionen, og personen blev derefter fundet og er fløjet til sygehuset i Aalborg.

Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

Nordjysk folketingsmedlem skifter til Sjællands Storkreds

Fremover bliver Christian Friis Bach ikke at finde på stemmesedlerne i det nordjyske.

Venstre-politikeren Christian Friis Bach skifter fra Nordjyllands Storkreds til Sjællands Storkreds.

Det skriver politikeren lørdag på sin facebook-profil.

- Det er en beslutning, jeg har tænkt grundigt over. Venstre har taget rigtig godt imod mig og derfor vil jeg gerne stille op, gøre en indsats for Venstre og bakke op om de tre stærke folketingsmedlemmer som Venstre har på Sjælland og de andre gode kandidater, lyder det blandt andet i opslaget.

Christian Friis Bach blev valgt ind i Folketinget ved seneste folketingsvalg i 2022 i Hjørring-kredsen. Dengang var det for Radikale Venstre, men i sommer skiftede han til Venstre.

Christian Friis Bach fik 1489 personlige stemmer ved valget i 2022, men ved næste valg rykker han altså fra Nordjyllands- til Sjællands Storkreds.

Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

Lørdag bliver tørt og med sol flere steder

Lørdag bliver en pæn decemberdag over det meste af Nordjylland. Dagen igennem vil der være en vind fra vest, og der kan opstå byger rundt i hele Nordjylland.

Men størstedelen af tiden vil der være tørt, og solen vil også komme frem over det meste af Nordjylland.

Temperaturerne vil dagen igennem ligge omkring fire til seks grader.

Hør vejrudsigten netop for dit lokalområde herunder:

Vejret tre timer frem
Vejret senere

Herunder kan du se hele vejrudsigten for Nordjylland: