Kort Nyt

Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

Danmarksdemokraterne er gået med i konstituering i Jammerbugt

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Danmarksdemokraterne har tilsluttet sig konstitueringen i Jammerbugt Kommune.

Det skriver de på Facebook.

Dermed er der et endnu større flertal bag den kommende borgmester Christian Hem. Nu tæller partierne bag borgmesteren Venstre, Socialdemokratiet, SF, DF og Danmarksdemokraterne - eller 22 mandater.

'Vi gik til valg med en klar udmelding om, at Danmarksdemokraterne ikke er et protestparti, men i stedet søger det brede samarbejde om vores mærkesager til gavn for alle borgere i kommunen. Vi er derfor en del af konstitueringsaftalen, der indeholdende mange af de elementer, som afspejler vores politik,' lyder det i opslaget.

Danmarksdemokraterne har ellers været ude i flere frontalangreb på den kommende borgmester.

Læs mere herunder.

Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

40 hektar ny skov til Nordjylland

Hos Klimaskovfonden har man fundet finansiering til 567 hektar nye skove i Danmark. Fem af de nye skove vil komme til at ligge i Nordjylland.

De nordjyske jordejere kommer til at skulle omlægge i alt 40 hektar areal til ny skov. Skovene vil komme til at bestå af blandede skove med både løv- og nåletræer, men også blomstrende træer og buske. Formålet er at tiltrække fugle og insekter, fortæller Klimaskovfonden.

- Jo større og jo flere skove, vi rejser, desto bedre er det for naturen, siger Poul Erik Lauridsen, der er direktør i Klimaskovfonden.

Han fortæller videre, at skovene først og fremmest bliver rejst for klimaet, men at de også bidrager til renere drikkevand og bedre biodiversitet.

Her vil der komme nye skove i Nordjylland:

  • Mariagerfjord – 2 skove

  • Rebild – 1 skov

  • Morsø – 1 skov

  • Jammerbugt – 1 skov

Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

Aalborg får igen direkte rute til London

Snart kan nordjyderne igen flyve direkte til London fra Aalborg Lufthavn.

Den populære rute, som ellers har været nedlagt, kommer nu tilbage, skriver lufthavnen i en pressemeddelelse. Ruten blev nedlagt, da Ryanair trak sig fra flyvninger fra lufthavnen.

Flyvningerne bliver to gange om ugen – torsdag og søndag – og henvender sig ifølge Aalborg Lufthavn både til fritidsrejsende og erhvervsfolk. Genåbningen af ruten betyder, at Nordjylland får direkte adgang til en af Europas mest populære storbyer blandt danske rejsende.

Den første afgang er planlagt til skærtorsdag 2. april.

Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

Færge ligger stille på grund af is i fjorden

På grund af is i fjorden, ligger Egholm 2 lige nu stille.

Det oplyser Egholmfærgen i en sms.

Hvis man kigger på Forsvarets ismeldetjeneste, er der da også meldinger om is i Limfjorden.

'Aalborg udfor byen spredt drivis, mellem 10 og 15 cm tyk, små isflager. Sejlads vanskelig eller farlig for træskibe uden isforhudring,' lyder det 2. februar.

Man kan tilmelde sig Egholmfærgens trafikinformation her, hvor man vil få besked, når sejladsen med Egholm 2 genoptages.

Og hvis man skal til eller fra Egholm, behøver man ikke være nervøs. Der bliver sejlet med Egholm 1, mens Egholm 2 ligger stille.

Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

Flytning af tonstung hval i gang

Tirsdag morgen er der store flyttedag i Ålbæk Bugt, hvor en tonstung kaskelothval skal flyttes.

Og det er indtil videre gået planmæssigt. Det fortæller Søren Pedersen, der er skovfoged ved Naturstyrelsen.

- Det er gået rigtigt fint. Vi fik sat en strop i og fik den trukket op på stranden, og så har de ellers bare stille og roligt gået og bugseret den heroppe, siger han.

Mandag advarede Naturstyrelsen om, at man skulle holde sig på afstand af det enorme dyr, da der var risiko for, at den ville eksplodere.

Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

Prognoser intensiverer stort snevejr over Danmark - Nordjylland rammes

De nyeste prognoser holder fast i, at Danmark skal rammes af et stort snevejr fra på torsdag. Faktisk intensiverer de ligefrem snevejrets styrke.

I skrivende stund ventes snevejret at ramme torsdag eftermiddag, hvorfra det vil brede sig ud over hele landet.

Snevejr. Foto: TV 2 Vejr
Prognose torsdag klokken 18. Udbredt snefald over Danmark. Foto: TV 2 Vejr

Natten til fredag vil stort set hele landet opleve snefald.

Foreløbigt er det især Nord- og Østjylland samt Sjælland, Lolland, Falster og Møn, der har udsigt til mest sne. Her kan der falde op mellem 15 og 20 centimeter nysne.

Mængderne og områderne kan dog stadig nå at ændre sig.

Snevejr. Foto: TV 2 Vejr
Akkumuleret sne til og med fredag 6. februar. Foto: TV 2 Vejr

Ha' de vigtigste nordjyske nyheder lige ved hånden.