Kort Nyt

Nordjyske fiskere langer ud efter minister

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

- Folk tror, vi lyver fra start af, og når så der kommer en rapport, der er fyldt med fejl, om bundtrawl, er der ingen, der vil lytte til os.

Sådan siger Thomas Kristiansen, der er formand for Læsø Fiskeriforening. Han har været godt træt af den rapport, som Aarhus Universitet tidligere på året offentliggjorde. Den kritiserede nemlig fiskemetoden bundtrawling - eksempelvis ved at sætte konkrete tal på, hvor mange fisk der dør som følge af bundtrawling.

Jyllands-Posten bragte tirsdag med en artikel, hvor rapporten kritiseres. Avisen har fået aktindsigt i gennemgangen af rapporten af DTU. Gennemgangen peger på alvorlige fejl i beregningerne, at dataen ikke lever op til standarden, mens rapporten heller ikke tager højde fra andre faktorer, der kan påvirke havbunden.

- Den er bare så fejlfuld, og det har vi vidst hele tiden. Men ingen har villet lytte til os, fortæller Thomas Kristiansen.

Miljøminister Magnus Heunicke (S) har tidligere refereret til rapporten som belæg for at indføre krav mod bundtrawl. Du kan læse Thomas Kristiansens kommentarer til det i hele artiklen herunder, hvor også Danmarksdemokraterne forklarer, hvorfor det har kaldt ministeren i samråd i sagen.

Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

Gravede gasledning over ved et uheld

I forbindelse med noget gravearbejde skete der en såkaldt smutter fredag morgen.

Det fortæller Nordjyllands Politis vagtchef Thomas Ottesen.

Det betød, at der pludselig var brud på en gasledning på Møllebakken i Hobro. Politiet fik anmeldelsen ind klokken 8:20 og kørte derefter derhen og afspærrede området i en kortere periode, indtil alt var under kontrol.

Der var ifølge vagtchefen arbejderne selv, der kontaktede nogle teknikere, som kom for at fikse problemet. Der blev ikke antændt gas i forbindelse med episoden, og ingen personer er kommet til skade.

Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

Aalborg Zoo får ny unge

Der er en ny unge på vej i Aalborg Zoo. Orangutangen Ruti er nemlig gravid.

Det oplyser Aalborg Zoo på sin Facebook-side.

I foråret blev det vurderet, at Ruti var drægtig, og derfor stoppede dyrepasserne med at give hende p-piller. Her et halvt år senere står det nu klart, at Ruti venter en unge til sommer.

Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

Sådan bliver fredagsvejret

Fredag vil det overvejende være skyet og tørvejr.

Det oplyser TV2's vejrvært Jens Ringgård Christiansen. Hen mod aftenen kan det dog dryppe en visse steder.

Se hele vejrudsigten herunder:

Vejret tre timer frem
Vejret senere

Tyv begik indbrud - og efterlod en bøde

Det kræver en vis frækhed, at bryde ind i et hus. Men det kræver nok en overordentligt stor portion af det, hvis man regner med, at dem man begår indbrud hos, agter at betale ens bøde.

Om det er, hvad en indbrudstyv i Aalborg har tænkt, er uvist.

Ikke desto mindre har tyven efterladt en bøde, da vedkommende begik indbrud i et hus på Lektorvej.

Tyven er kommet ind af en hoveddør i et hus, der er ved at blive renoveret, og har stjålet både madvarer, tøj og værktøj, inden vedkommende forlod stedet igen.

Men på stedet blev der i hvert fald efterfølgende fundet en bøde, der muligvis tilhører tyven, skriver politiet i deres døgnrapport.