Kvinde faldt ud fra hotels altan og overlevede
Tidligt torsdag morgen kom en 49-årig kvinde galt afsted, da hun faldt ud over en altan på Hotel Amerika i Hobro.
Faldet var på flere meter og bød både på en halvtag og sluttede på hårde fliser.
Men heldigvis slap kvinden billigt. Hun overlevede og fik ingen varige mén.
- Der var ikke yderligere alvorlig tilskadekomst, oplyser Anders Kammer, politiassistent ved Nordjyllands Politi, om kvinden, der blev behandlet på Aalborg Sygehus.