Mindreårig blottede sig for 11-årig pige: Nu har han meldt sig selv
En ukendt mand blottede onsdag 18. januar omkring klokken 14.35 sit lem over for en 11-årig pige, der var på vej hjem fra Valsgård Skole
I den forbindelse har Nordjyllands Politi efterforsket sagen og søgt vidner, men nu er gerningsmanden fundet.
En ung mand under 18 år fra Mariagerfjord Kommune meldte nemlig sig selv tirsdag den 23. januar på Hobro Politistation sammen med en forælder.
- Den unge mand blev afhørt til sagen. Han fortalte, at han var ked af det, der var sket, og at pigen var blevet utryg over hans handling. Det var årsagerne til, at han sammen med en forælder valgte at opsøge politiet, fortæller efterforskningsleder og politikommissær ved Nordjyllands Politi Mikkel Brügmann i en pressemeddelelse.
Den unge mand er nu sigtet for blufærdighedskrænkelse, og han kan se frem til et retsligt efterspil.
Efter hændelsen har politiet været i dialog med skolen.