Ny skuffelse - nordjysk OL-veteran overmatchet i B-finale
OL i Paris sluttede her til formiddag for Fie Udby Erichsen fra Hobro og makkeren Lærke Berg Rasmussen.
Parret roede B-finale i kvindernes toer uden styrmand, og efter 2000 meter blev det til en skuffende femteplads.
Det var næppe det resultat, som Fie Udby Erichsen havde håbet på. Det er fjerde gang, hun stiller op ved OL, og tilbage i 2012 vandt hun sølv i London.
Dagens placering betyder, at parret ender langt fra medaljeskamlen. Nærmere bestemt på en 11. plads.
Det var det spanske par, der viste sig stærkest blandt de seks startende i B-finalen. De førte fra start til slut og blev dermed syver ved OL.
Fie Udby Erichsen og Lærke Berg Rasmussen fandt aldrig for alvor melodien ved de olympiske lege. I det indledende heat missede de direkte avancement til OL-semifinalen, men efter et flot løb i opsamlingsheatet lykkedes det alligevel danskerne at komme i semifinalen.
I semifinalen var danskerne et sekund fra at ro sig i finalen.
Forud for OL i Paris tog vi på TV2 Nord en snak med den 39-årig roer, der er til sit fjerde OL. Se det herunder: