Åbentstående brønddæksel på hovedvej
Bilister, der skal over Sallingsundbroen mod Skive, skal i øjeblikket passe på.
Der er nemlig et åbentstående brønddæksel på vejen.
Det fremgår af Vejdirektoratets trafikkort.
Vejhjælp er på vej.
Bilister, der skal over Sallingsundbroen mod Skive, skal i øjeblikket passe på.
Der er nemlig et åbentstående brønddæksel på vejen.
Det fremgår af Vejdirektoratets trafikkort.
Vejhjælp er på vej.
Nordjyllands Beredskab blev ved 18-tiden kaldt ud til en brand i Vestergade i Ranum.
Her blev der indsat røgdykkere til at slukke en mindre brand i villaens kælder. Der blev også fjernet fem trykflasker. Det oplyser Nordjyllands Beredskab på X.
Her skriver de videre, at der er styr på branden, og der er ikke fare for spredning.
Konfetti og jubelbrøl.
Frederikshavn Blackhawks er pokalmestre efter en knusende sikker sejr i finalen mod Aarhus Floorball Klub TST.
Der var aldrig tvivl om, hvem der var det bedste hold i finalen. Blackhawks' kvinder udraderede holdet fra Aarhus med 17-1. Final 4 blev spillet i Herning. I lørdagens semifinale slog Blackhawks Benløse Floorball Club med 13-2.
EH Aalborg stod søndag over for nummer sjok i Kvindeligaen, da de mødte Ringkøbing.
I løbet af kampen var holdet hele tiden et eller to skridt efter bundproppen. I Første halvleg var EH Aalborg bagud 16-10. I anden halvleg var stillingen på et tidspunkt 24-20. Langsomt åd EH Aalborg sig imidlertid ind på Ringkøbing, og med tre minutter igen kom udligningen.
Efter et par dramatiske minutter måtte det nordjyske hold dog sande, at de måtte tage hjem uden point. Ringkøbing vandt 31-30. Dermed tabte EH Aalborg vigtige point i nedrykningskampen.
Holdet ligger nu på 11.-pladsen i Kvindeligaen. De er nu bare ét point foran Ringkøbing, der fortsat ligger på sidstepladsen.
Frederikke Gulmark blev noteret for syv mål i kampen,mens Clara Lerby scorede fem mål for EH Aalborg.
Rigtig smukt søndagsvejr. Netop dét er, hvad nordjyderne ifølge TV2s vejrvært Jens Ringgård Christiansen kan se frem til.
Fra morgenstunden ligger temperaturerne under frysepunktet, men med solens hjælp stiger temperaturerne til plusgrader.
Se vejrudsigten herunder:
Nordjyllands Politi var søndag morgen til stede ude på Bakkevej i Nørresundby. Her var der gået ild i en affaldscontainer.
- Containeren stod op af en etageejendom, så flammerne har genereret så meget varme, at nogle af ruderne sprængte i de omkringliggende lejligheder, fortæller Torben Arendrup, der er vagtchef ved Nordjyllands Politi.
Branden var slukket, da TV2 Nord talte med vagtchefen klokken 9.30. Politiet skal nu have undersøgt, hvad der kan være årsagen til, at affaldscontaineren brød i brand.
Torben Arendrup oplyser, at der ikke er nogle, der er kommet til skade. Politiet modtog anmeldelsen klokken 06.44.