267 beslaglagte biler for vanvidskørsel
Siden 2021 er 267 biler i Nordjylland blevet beslagtlagt som følge af bestemmelsen for vanvidskørsel.
Det viser en aktindsigt, som TV2 Nord har fået.
Ifølge Torben Arendrup, som er leder for operativ færdsel hos Nordjyllands Politi, drejer de fleste sager sig om spirituskørsel.
Hvor mange biler der rent faktisk er blevet konfiskeret og solgt på auktion, viser tallene heller ikke.
Men vi ved, at i hvertfald en bil er blevet konfiskeret og solgt på auktion.
Norske Shaka Ameen blev nemlig dømt ved domstolene efter han havde kørt over 228 kilometer på Hirtshalsmotovejen på vej hjem fra Tysklan i sin spritnye Lamborghini Huracán Spyder.
Han fik 20 dages betinget fængsel, indrejseforbud i Danmark i seks år og så kostede det ham hans spritnye Lamborghini, der blev solgt for 1,9 millioner kroner af den fynske bilforhandler Bilboel på en bilauktion.