AaB-angriber skifter til AB
Marco Ramkilde skal pakke kufferten og rejse permanent til Købehavnsområdet.
AaB-angriberen, der har været udlejet til Hvidovre IF i den forgangne sæson, fortsætter nemlig karrieren i Gladsaxe-klubben AB.
Det skriver AaB i en pressemeddelelse.
- Vi er glade for, at vi sammen har kunnet finde en god løsning for Marco, og herfra ønskes han alt det bedste fremover, siger AaB’s sportsdirektør Ole Jan Kappmeier.
Marco Ramkilde kom som U/11-spiller og havde kontrakt med AaB indtil 31. december 2025. Men den 26-årige angriber har haft svært ved at bide sig fast på AaBs superligahold.
- De seneste sæsoner har været noget af en rutchebanetur, men jeg er faldet godt til i København, og nu tager jeg et step ned, fordi det der er vigtigst for mig, er at få noget stabilitet og komme til at spille en masse, siger Marco Ramkilde.
Marco Ramkilde opnåede 30 officielle kampe og tre scoringer for AaB. Han kom allerede til klubben som U11-spiller.
- I forhold til AaB vil jeg gerne takke alle omkring klubben og selvfølgelig især mine holdkammerater og fansene, og så ønsker jeg AaB alt det bedste i fremtiden, slutter Marco Ramkilde.