Det vrimler med kuller, men kvoterne sakker bagud
Der sælges flere og flere kuller på de nordjyske fiskeriauktioner.
Fiskebestanden for den aflange torskefisk er nemlig, ifølge det Internationale Havundersøgelsesråd, vokset med 500 procent siden 2020.
Det mærker fiskeskipper Henrik Hansen.
- Der er blevet vanvittigt mange af dem. Jeg har aldrig oplevet så mange kullere før, siger han.
Det burde være en rigtig god nyhed for de fiskere, som skal fange kullere.
Men kvoterne er ikke fulgt med.
De kun sat 64 procent op i samme periode, og det truer nu med at bremse fiskeriet for nordjyske fiskere.
Derfor har de nordjyske fiskeriformænd nu skrevet et åbent brev til ministeren for landbrug, fødevarer og fiskeri, Jacob Jensen.