DMI varsler snefygning i Nordjylland
DMI har mandag udsendt en varsling for snefygning i Nordjylland.
Ifølge DMI er varslet gyldig fra onsdag 17 januar klokken 02.00 til klokken 8 samme dag.
DMI venter snefygning med vind op til mellem 10 og 15 meter i sekundet fra sydvest samt løs sne eller let snefald, der kan medføre snefygning.
- Snefygning kan medføre hurtig lukning af udsatte veje og dannelse af snedriver, nedsat sigt samt risiko for standsning af kollektiv trafik, oplyser man.