Kort Nyt

Efter snefald: Glatte veje og flere fritrækninger

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

I løbet af aften- og nattetimerne er der faldet en hel del sne i det meste af Nordjylland og flere andre steder i landet. 

Heldigvis har det ikke givet anledning til uheld i løbet af torsdag morgen. 

- Der har ikke været noget for os endnu. Vi kan se, at de salter i hele kredsen, og at der bliver ryddet rundt omkring. Men der er stadig risiko for, at der er pletvis glatte veje, så man skal passe på derude, siger vagtchef hos Nordjyllands Politi Jesper Sørensen. 

Selvom de glatte veje ikke har givet politiet noget at lave, så har SOS Dansk Autohjælp allerede været på banen nogle gange.

- Vi har haft tre fritrækning. Det er mest Himmerland, det har foregået i. Vi forventer, at der kommer flere, når morgentrafikken begynder at røre på sig. Ellers har det ikke været så vildt endnu, siger Anette Bjørn Juncher, vagtcentralchef hos SOS Dansk Autohjælp. 

I følge vejrprognoserne skulle der falde op mod 10 centimeter sne lokalt i det nordjyske, og det ville påvirke torsdagens morgentrafik. Også vejdirektoratet har på X - det tidligere Twitter - advaret om glatte veje. 

- I nattetimerne forventes udbredt nedbør i form af både sne og regn. Vær derfor opmærksom, hvis du skal ud at køre - særligt også i morgentrafikken torsdag morgen. Kør i god tid og hold god afstand til de andre trafikanter, skriver Vejdirektoratet. 

Der er faldet godt med sne og regn i løbet af årets første måned - og lidt ind i februar også. Derfor er en stor del af vinterbekæmpelsesbudgettet i Aalborg Kommune allerede brugt. Det kan du læse mere om nedenunder.

Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

Gravede gasledning over ved et uheld

I forbindelse med noget gravearbejde skete der en såkaldt smutter fredag morgen.

Det fortæller Nordjyllands Politis vagtchef Thomas Ottesen.

Det betød, at der pludselig var brud på en gasledning på Møllebakken i Hobro. Politiet fik anmeldelsen ind klokken 8:20 og kørte derefter derhen og afspærrede området i en kortere periode, indtil alt var under kontrol.

Der var ifølge vagtchefen arbejderne selv, der kontaktede nogle teknikere, som kom for at fikse problemet. Der blev ikke antændt gas i forbindelse med episoden, og ingen personer er kommet til skade.

Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

Aalborg Zoo får ny unge

Der er en ny unge på vej i Aalborg Zoo. Orangutangen Ruti er nemlig gravid.

Det oplyser Aalborg Zoo på sin Facebook-side.

I foråret blev det vurderet, at Ruti var drægtig, og derfor stoppede dyrepasserne med at give hende p-piller. Her et halvt år senere står det nu klart, at Ruti venter en unge til sommer.

Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

Sådan bliver fredagsvejret

Fredag vil det overvejende være skyet og tørvejr.

Det oplyser TV2's vejrvært Jens Ringgård Christiansen. Hen mod aftenen kan det dog dryppe en visse steder.

Se hele vejrudsigten herunder:

Vejret tre timer frem
Vejret senere

Tyv begik indbrud - og efterlod en bøde

Det kræver en vis frækhed, at bryde ind i et hus. Men det kræver nok en overordentligt stor portion af det, hvis man regner med, at dem man begår indbrud hos, agter at betale ens bøde.

Om det er, hvad en indbrudstyv i Aalborg har tænkt, er uvist.

Ikke desto mindre har tyven efterladt en bøde, da vedkommende begik indbrud i et hus på Lektorvej.

Tyven er kommet ind af en hoveddør i et hus, der er ved at blive renoveret, og har stjålet både madvarer, tøj og værktøj, inden vedkommende forlod stedet igen.

Men på stedet blev der i hvert fald efterfølgende fundet en bøde, der muligvis tilhører tyven, skriver politiet i deres døgnrapport.