Ekstraordinær varm start på september
Efter en kølig august vender de høje temperaturer nu tilbage.
Selvom det er blevet september, er der varm sensommer i kalenderen.
Der er nemlig god chance for en stribe meteorologiske sommerdage i den kommende uge og endda lokale varmebølger.
Det viser de seneste prognoser fra TV 2 Vejret.
Allerede mandag kan vi ramme 25 grader, der er grænsen for en meteorologisk sommerdag - også i Nordjylland bliver det varmt.
Det kan endda blive helt op til 30 grader fredag. Som det ser ud nu, er der dog skyer og vind i vejen for det scenarie i prognoserne.
- Det er ekstraordinært, hvis det sker. Det er 75 år siden, at det sidst er sket i september, siger Peter Tanev fra TV 2 Vejret.
Samtidig er der ikke en dråbe regn i prognoserne fra TV 2 Vejret.