Forelsket Sussi flytter sammen med kæresten
Musikeren Sussi Nielsen skal givetvis flyttet lidt rundt på nogle af sine ting den kommende tid.
Hun flytter nemlig sammen med sin kæreste. Det fortæller hun på Instagram.
- Godaften søde venner. Så er min dejlige Steen Nørholm Hansen flyttet ud på gården til mig. Velkommen min elskede, lyder det fra sangeren.
Hvor stort et præg 60-årige Steen Nørholm Hansen får lov at sætte på indretningen, skriver hun imidlertid ikke noget om.
De to turtelduer annoncerede i juni på Facebook, at de er i et forhold.
Kæresteparret mødtes til en kop kaffe, efter Steen Nørholm Hansen havde inviteret den 68-årige sanger på date. Han skrev til Sussi på Messenger.