Heldig nordjyde har en million ekstra grunde til at fejre weekenden
En stribe danskere blev millionærer over weekenden i forbindelse med Lotto-trækningen, melder Danske Spil.
En af de syv heldige vindere er fra Nordjylland.
Den nordjyske vinder spillede fra mobilen og vandt 1.000.070 kroner i den såkaldte Millionærchancen, der er en ugentlig ekstratrækning.
Der er altså lidt over en million ekstra gode grunde til, at weekenden kan nydes.
- Det er en fornøjelse at dele gevinster ud til glade danskere, og vi bliver i Danske Spil glade hver eneste gang, der bliver vundet en gevinst i vores lotterier. Også selvom det sker hver evig eneste uge, siger Malene Mølgaard, der er administrerende direktør i Danske Lotteri Spil.
Der var ingen, der ramte de syv vindertal lørdag aften, hvorfor førstepræmien stiger til 12 millioner kroner.