Kort Nyt

Koldere dag i vente: Men den vil føles varmere

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

I flere dage har nordjyderne kunnet glæde sig over varmere temperaturer og en del solskin. 

Helt så varmt bliver det ikke fredag. Temperaturen bliver nemlig blot mellem 12-14 grader.

- Det er skyggetemperaturer, så ude i solen vil det nok føles varmere, specielt fordi der er ikke ret meget vind denne fredag, fortæller Andreas Nyholm fra TV 2 Vejr. 

Sammen med det vindstille vejr kan man glæde sig over solskin det meste af dagen, selvom det ikke vil være helt skyfrit.

- Der kan godt komme med et periode, hvor det vil være lidt sløret solskin, men overvejende en tør og en solrig fredag, fortæller han. 

Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

Hold på hat og briller: Varsel om vindstød op til stærk storm

Søndag aften og natten til mandag kommer der gang i trækronerne i det nordjyske.

Fra søndag aften klokken 21:00 til mandag morgen klokken 09:00 er der varslet om vindstød op til stærk storm på den nordjyske vestkyst.

Det er hele landet, der vil blive ramt af meget blæst, men i Thy, Jammerbugt og Vendsyssel vil den kraftigste vind være. Her kan vindstødene nå op mellem28,5 og 32,6 meter per sekund.

Temperaturerne vil i løbet af dagen ligge lunt for årstiden, idet de vil ligge omkring syv til ti grader.

Grafik: TV2 Vejr

Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

Aalborg Håndbold vinder jævnbyrdig topkamp

Aalborg Håndbold vandt lørdag eftermiddag på hjemmebane med 32-30 over toprivalerne fra Fredericia HK.

I en jævnbyrdig affære var Aalborg Håndbold skarpest i kampens døende minutter, og derfor ligger Aalborg Håndbold nu på en delt førsteplads sammen med GOG.

Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

Redningshelikopter finder nødstedt person i vandet

Lørdag eftermiddag var en redningsaktion i gang ved Skagen, hvor en vinterbader var blevet set i problemer.

Der blev indsat redningsbåde og redningshelikopter i aktionen, og personen blev derefter fundet og er fløjet til sygehuset i Aalborg.

Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

Nordjysk folketingsmedlem skifter til Sjællands Storkreds

Fremover bliver Christian Friis Bach ikke at finde på stemmesedlerne i det nordjyske.

Venstre-politikeren Christian Friis Bach skifter fra Nordjyllands Storkreds til Sjællands Storkreds.

Det skriver politikeren lørdag på sin facebook-profil.

- Det er en beslutning, jeg har tænkt grundigt over. Venstre har taget rigtig godt imod mig og derfor vil jeg gerne stille op, gøre en indsats for Venstre og bakke op om de tre stærke folketingsmedlemmer som Venstre har på Sjælland og de andre gode kandidater, lyder det blandt andet i opslaget.

Christian Friis Bach blev valgt ind i Folketinget ved seneste folketingsvalg i 2022 i Hjørring-kredsen. Dengang var det for Radikale Venstre, men i sommer skiftede han til Venstre.

Christian Friis Bach fik 1489 personlige stemmer ved valget i 2022, men ved næste valg rykker han altså fra Nordjyllands- til Sjællands Storkreds.

Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

Lørdag bliver tørt og med sol flere steder

Lørdag bliver en pæn decemberdag over det meste af Nordjylland. Dagen igennem vil der være en vind fra vest, og der kan opstå byger rundt i hele Nordjylland.

Men størstedelen af tiden vil der være tørt, og solen vil også komme frem over det meste af Nordjylland.

Temperaturerne vil dagen igennem ligge omkring fire til seks grader.

Hør vejrudsigten netop for dit lokalområde herunder:

Vejret tre timer frem
Vejret senere

Herunder kan du se hele vejrudsigten for Nordjylland: