Lifeboards skal opruste sikkerheden på vandet
Ifølge den seneste sæsonrapport fra TrygFonden sker 80% af alle livreddende aktioner ved kysten på steder, hvor der ikke er tilknyttet en livredder.
Derfor er virksomheden LifeBoard i samarbejde med Codan Fonden nu i gang med at opsætte såkaldte 'lifeboards' på de nordjyske strande, så almindelige mennesker er bedre rustet til at hjælpe andre i havnød.
- Det er et stort flydemiddel til offentlig redning, som skaber de bedste forudsætninger for en sikker redning, fortæller Mikkel Bech Thomassen, der er medstifter i LifeBoard.
Der er allerede opsat omkring 30 af de limegrønne boards i Nordjylland, men planen er, at der skal opsættes dobbelt så mange hen over august og september.
Derudover afholder LifeBoard også flere kurser i Nordjylland, hvor børn og voksne kan lære mere om sikkerhed på vandet.
Du kan læse mere om de nye boards her.