Nordjyllands Politi klapper i omkring terrorsag
- Ingen kommentarer.
Nordjyllands Politi kan hverken be- eller afkræfte, hvorvidt politikredsen er en af de fem, som er involveret i den aktuelle terroraktion.
I fem af landets 15 politikredse er der foretaget ransagninger og anholdelse af tre personer, man mistænker for at planlægge et terrorangreb.
Sagen har tråde til bandemiljøet og udlandet, og der er også anholdt en person i Holland.
Hos Nordjyllands Politi vil man af sikkerhedsmæssige grunde ikke kommentere på, om dele af torsdagens aktion er foregået på nordjysk grund.
- Nej, det kan jeg ikke sige noget om, lyder det fra vagtchef Mogens Hougesen.