Kort Nyt

Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

Nyt udspil vil gøre det forbudt at fiske med bundtrawl i det nordlige Kattegat

Det skal være forbudt at fiske med bundtrawl i det nordlige Kattegat.

Det mener i hvert fald regeringen, der netop har præsenteret sit bud på en række tiltag, der skal sikre fremtidens fiskeri i Danmark og en bedre beskyttelse af vores havmiljø.

Mere præcist er det omkring Natura 2000-områdeten Kinesiske Mur, Kims Top og Hertas Flak, det skal gøres forbudt at fiske med bundtrawl ved.

Men udspillet betyder også, at fiskeriet nu officielt kan ånde lettet op. Den CO2-afgift, som både fiskere og følgeerhverv har harceleret over den seneste tid, bliver neutraliseret.

I den grønne skattereform, der ligger til grund for CO2-afgiften er der afsat 391,5 millioner kroner til at kompensere fiskeriet, men med dagens udspil lægges der op til at afsætte yderligere 468,5 millioner kroner til kompensation.

Der lægges op til, at fiskerne skal betale 750 kroner i afgift per ton CO2 fra 2030.

Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

Brand i sommerhus' carport

Beredskabet kørte tirsdag eftermiddag til brand i et sommerhus på Solkrogen i Hjørring

Her var der ild i sommerhusets carport, og derfor kæmpede beredskabet med at redde sommerhuset.

Ifølge vagtchef ved Nordjyllands Politi Thomas Ottesen var der ingen personer i fare.

Klokken 16.13 oplyste beredskabet på X, at branden var blevet begrænset til carporten, og at det var lykkedes at redde sommerhuset. Dog oplyser vagtchef ved Nordjyllands Politi Michael Mow, at der er sket mindre skade i Huset.

Politi og beredskab er færdig på stedet, men man kender endnu ikke årsagen til branden, derfor er brandstedet ikke frigivet, og skadesservice arbejder på i øjeblikket på stedet

Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

Harmonikasammenstød skabte trafikale problemer i myldretiden

Klokken 15.54 skete der et harmonikasammenstød på rute 595 fra Aalborg mod Hadsund mellem Universitetsboulevarden og Hadsund Landevej.

Her var tre biler kørt op i hinanden. Det oplyste vagtchef ved Nordjyllands Politi Thomas Ottesen.

En enkelt person var ifølge vagtchefen dårlig på stedet, men der var ifølge vagtchefen kun tale om materiel skade.

Derudover oplyste vagtchefen, at der ville være noget oprydning i forbindelse med uheldet, og derfor forekom der trafikale problemer.

Klokken 17.00 oplyser politiet dog, at man er færdig på stedet.

Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

31-årig mand idømt seks års fængsel

En 31-årig mand er tirsdag blevet idømt seks års fængsel for at have handlet med cirka syv kilo kokain i perioden fra start januar til midt oktober 2023.

Det oplyser specialanklager hos Nordjyllands Politi Kim Kristensen på X.

Det fremgik af anklageskriftet, at den 31-årige mand blev taget på fersk gerning, og at sagen tirsdag blev behandlet som en tilståelsessag.

Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

Fire affaldscontainere i flammer ved lejlighedskompleks

Nordjyllands Beredskab er tirsdag eftermiddag kørt til Strubjergvej i Nørresundby.

Her står fire affaldscontainere nemlig i flammer.

Det oplyser beredskabet på X.

Første melding lød på, at der var brand i en lejlighed, men da beredskabet kom frem, fandt man hurtigt ud af, at det blot var de fire affaldscontainere, som der var ild i.

'Vi er fremme og påbegynder slukning,' skriver beredskabet.

Der er ifølge beredskabet styr på branden.

Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

Arbejdspladser forsvinder fra nordjyske kommuner

I Thisted, Frederikshavn og Jammerbugt kommune er der nu færre arbejdspladser, end der var i 2018.

Samtidigt er færre borgere fra henholdsvis Frederikshavn og Morsø Kommuner i arbejde. Hjørring Kommune ligger også lavt i begge kategorier, mens både Rebild og Aalborg Kommuner oplever vækst.

Det er på trods af en samlet vækst i antallet af arbejdspladser på 16 procent på landsplan, og nogle kommuner har på landsplan endda oplevet en stigning på 30 til 40 procent arbejdspladser siden 2012.

Det viser en ny rapport fra VIVE, som sætter fokus på jobvæksten i Danmark.