Kort Nyt

Pas på! Tæt tåge over det nordjyske

Mange er vågnet op til en tåget morgen i det nordjyske. Derfor gør bilisterne klogt i at være ekstra opmærksomme.

- Tågen kan betyde, at der visse steder kun er en sigtbarhed på 50-100 meter, fortæller TV2s vejrvært Andreas Nyholm.

Grafik: TV2 Vejr

Temperaturen vil i løbet af morgenstunden ligge på syv til ti grader. I løbet af formiddagen bryder solen igennem, og til eftermiddag kan temperaturerne nå op på knap 20 grader.

Video: TV2 Vejr

Bus væltet

I skrivende stund ligger der en bus i grøften på Nøvlingvej.

Det er en NT bus, der er faldet i grøften, og Nordjyllands Politi har altså været til stede, da der er afspærringstape på bussen.

TV2 Nord arbejder på at få en kommentar fra Nordjyllands Politi.

Foto: Per Frank Paulsen / TV2 Nord
Foto: Per Frank Paulsen / TV2 Nord
Foto: Per Frank Paulsen / TV2 Nord

Tyve på tredages rov

En listig tyv eller flere har været på spil i Vesthimmerland på Hans Egedes vej, hvor et hus er blevet udsat for gentagne indbrud fra den 6. til 9. oktober.

- Gerningspersonen eller personerne er brudt ind ved at afliste rammen i et vindue, siger vagtchef fra Nordjyllands Politi Lene Laustsen.

Vagtchefen oplyser, at der er blevet stjålet spiritus og smykker. Politiet kender endnu ikke til omfang eller værdi af det stjålne.

- Vi har sikret spor i huset, og undersøger nu sagen, siger vagtchefen.

Blæsende efterårsvejr med nogen sol

Morgenen og formiddagen i Nordjylland er overvejende tør med risiko for et par småbyer ud på formiddagen.

I løbet af dagen bliver der 11-12 grader med jævn vind og med mere og mere sol til eftermiddag. Dog bliver eftermiddagen præget af hård vind til kuling ved Vestkysten. Der kan endda blive tale om vindstød af stormstyrke.

Ud på aftenen kommer der nogle byger, men altså en dag med overvejende tørt vejr og solskin.

Se hele vejrudsigten her:

Brug Solvej Vindblæst til at se vejrudsigten lige netop, hvor du er:

Vejret tre timer frem
Vejret senere