Kort Nyt

Shell lukker 57 tankstationer

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

- Nogle Shell-stationer lukker... men bare rolig. Vi har stadig et kæmpestort netværk bestående af mere end 400 stationer.

Ovenstående melding er Shell kommet med på deres egen hjemmeside.

Her fremgår det også, at der er tale om 57 tankstationer, som nu i stedet overgår til konkurrenten Uno-X.

- Vi har gennem en årrække haft en aftale med Reitan-gruppen, som står bag 7-Eleven om at drive de tankstationer, som ligger i forbindelse med 7-Eleven-butikker. Denne aftale bliver desværre ikke fornyet, da Reitan nu selv ønsker at drive forpladsen via deres eget selskab Uno-X, oplyser Shell til TV2 Øst. 

De første Shell-stationer bliver til Uno-X i uge 1 i 2024, mens skiftet forventes helt afsluttet i maj 2024.

Fem nordjyske Shell-tankstationer lukker og bliver istedet Uno-X-stationer. Se hvilke i faktaboksen herunder.

Shell-tankstationer, der lukker

Tallet før adressen angiver, hvilken uge stationen forventes at blive til en Uno-X. Tankstationerne placeret i Nordjylland er markeret med fed skrift.

  • 1 Frederikssund - Ny Østergade 12

  • 1 Ishøj - Ishøj Strandvej 78

  • 2 Kolding - Ndr. Ringvej 118

  • 2 Sorø - Fulbyvej 18, Motorvejsrastepladsen Tuelsø

  • 2 Give - Diagonalvejen 33

  • 3 København S - Englandsvej 22

  • 3 Nyborg - Kastanievej 2

  • 3 Skanderborg - Østjyske Motorvej 536A, Ejer Bavnehøj Vest

  • 4 Svendborg - Nyborgvej 114

  • 4 Aalborg - Østerbro 75

  • 4 Karlslunde - Køge Bugt Motorvejen 295B

  • 5 Odense SØ - Ørbækvej 87

  • 5 Skive - Viborgvej 4 D

  • 5 Hillerød - Milnersvej 47

  • 6 Tilst - Havkærvej 114, Mundelstrup

  • 6 Rødekro - Kometvej 1

  • 6 Holbæk - Gl. Ringstedvej 35

  • 7 Åbenrå - Vestvejen 95

  • 8 Sønderborg - Nørrekobbel 23

  • 8 Viborg - Gl. Skivevej 71

  • 8 Virum - Kongevejen 242

  • 9 Odense C - Næsbyvej 51

  • 9 Randers - Gammel Århusvej 3

  • 9 Brønshøj - Frederikssundsvej 356

  • 10 Haderslev - Årøsund Landevej 84

  • 10 Næstved - Karrebækvej 5-7

  • 10 Næstved - Ringstedgade 167

  • 11 Esbjerg - Stormgade 206

  • 11 Korsør -  Ørnumvej 1 / Tårnborgvej

  • 11 Kastrup - Kongelundsvej 413

  • 12 Risskov - Grenåvej 189

  • 12 Kolding - Hylkedalsvej 2

  • 12 Rødovre - Roskildevej 360

  • 14 Hasselager - Hovedvejen 4

  • 14 Hjørring - Sprogøvej 1

  • 14 Charlottenlund - Bernstorffsvej 186

  • 15 Nørresundby - Østergade 27-29

  • 15 Fredensborg - Helsingørsvej 19

  • 15 Frederiksværk - Nørregade 61

  • 16 Hvidovre - Biblioteksvej 56

  • 16 Albertslund - Egelundsvej 5

  • 16 Hillerød - Københavnsvej 53

  • 17 Stenløse - Frederikssundsvej 175

  • 17 Herning - Møllegade 14

  • 17 Vodskov - Vodskovvej 16

  • 18 Odense NV - Rugårdsvej 280, Tarup

  • 18 Hillerød - Frederiksværksgade 87

  • 18 Aabybro - Østergade 52

  • 19 Næstved - Odensevej 102

  • 19 Valby - Gl. Køge Landevej 16

  • 19 Slagelse - Bjergbygade 47

  • 20 Dragør - Kirkevej 177-179

  • 20 Roskilde - Ringstedgade 72

  • 20 Sorø - Alléen 5

  • 21 Solrød Strand - Janesvej 9

  • 21 Vanløse - Sallingvej 6

  • 21 Lemvig - Storegade 1

Kilde: Shell.

Pirates taber med et brag

Aalborg Pirates fik prygl her til aften, da de spillede mod Herlev Eagles.

Holdet, der elles ligger nummer to i ligaen måtte se sig slået 5-0 af rivalerne.

Trods tabet er Aalborg Pirates dog stadig nummer to i ligaen med 47 point, mens Herlev Eagles nu har 42. Først i ligaen er Herning Blue Fox med 52 point.

På bare et minut lykkedes det i løbet af kampen Herlev Eagles at score mål tre gange. Og således tog Eagles føringen 3-0 og det blev kun værre som tiden gik.

I dagevis har telefonerne været nede hos stort lægehus

Flere nordjyder sim Kim har i løbet af ugen oplevet problemer, når de har forsøgt at komme igennem Alles lægehus.

Over hele landet har det været et problem på grund af en fejl i deres IT-system.

Kim Kronborg skulle mandag have taget en blodprøve fordi han har lidt forhøjet blodtryk, for at finde ud af om han kunne få noget andet medicin - men onsdag har han stadig ikke kunnet få en tid.

Hverken Region Nordjylland eller Alles Lægehus har ønsket at stille op til interview. Alles Lægehus oplyser dog, at telefonerne virker igen.

Flere turister i oktober

Det har været et godt efterår i Nordjylland.

I hvert fald hvis man arbejder med turisme. For der har nemlig været en del flere overnatninger i Nordjylland på både hoteller, vandrehjem, campingpladser og sommerhuse med videre i løbet af oktober.

Faktisk har der været knap 7 procent flere overnatninger i Nordjylland i oktober i år sammenlignet med sidste år. I år har der været 320.495 overnatninger i Nordjylland i oktober. Det viser tal fra Danmarks Statistik.

Tre nordjyske adresser spillede en rolle i to mænds hvidvask af 167 millioner

NSK har onsdag sigtet to mænd på 38 og 41 år for hvidvask af 167 millioner kroner gennem en såkaldt fakturafabrik.

Det skriver NSK i en pressemeddelelse.

Ved aktionen blev tre adresser i Nordjylland og Østjylland ransaget, og her blev 35.000 kroner i kontanter og kryptovaluta til en værdi af omkring 178.000 kroner beslaglagt.

Sagen har været efterforsket siden februar 2024 i samarbejde med Skattestyrelsen, som også deltog i dagens aktion.

De sigtede vil ikke blive fremstillet i grundlovsforhør.

Musejagt slut - butik genåbner

Dagli' Brugsen i Strandby har siden mandag eftermiddag været nødsaget til at holde lukket, efter en ubuden gæst - nærmere bestemt en mus - rendte rundt i butikken.

Onsdag kunne butikken atter slå dørene op.

For tirsdag eftermiddag blev musen fanget med hjælp fra en skadedyrsbekæmper, og efterfølgende skulle man sikre sig, at musen var alene. Det viste den sig at være, og derfor kunne butikken onsdag klokken 12 genåbne efter en grundig rengøring.

- Både vi og borgerne har været rigtig trætte af det, så det er dejligt, at vi kan åbne igen, lyder det fra Uffe Christiansen, der er uddeler i Dagli' Brugsen Strandby.

Selvom butikken har tabt noget omsætning grundet lukningen, er Uffe Christiansen fortrøstningsfuld.

- Vi har noget forsikring, som kan hjælpe os, når vi er helt færdige med processen. Så vi skal nok klare os.